NemHandel
NemHandel er en e-handelsteknologi, der gør elektronisk fakturering lige så enkelt som at ende en e-mail. NemHandel er et åbent e-handelsformat, der giver firmaer mulighed for at sende standardiserede elektroniske fakturaer direkte fra deres PC via Internettet på en sikker og stabil måde.
Du kan finde mere information om NemHandel ved Digitaliseringsstyrelsen og her
Hvorfor vælge elektronisk faktura?
Fordi det er:
- Hurtigere (typisk modtages e-fakturaer fra leverandøren indenfor 15 minutter)
- Billigere (I stedet for gebyret for OCR-datafangst betales en lav stykpris per elektronisk dokument)
- Mere pålideligt (ingen scanning / OCR-datafangstfejl)
- Enklere (Det eneste du skal gøre, er at oplyse leverandøren om dit EAN/GLN nummer. Ibistic klarer resten)
- Ingen papirer (Ibistic modtager og gemmer alle dine fakturaer elektronisk)
Hvad skal jeg have for at komme i gang?
Du skal være kunde hos Ibistic og disponere over et EAN/GLN nummer for det selskab, som skal modtage fakturaerne. Dernæst skal du oplyse GLN-nummeret til Ibistic Support så de kan registrere det i NemHandel og kæde GLN-nummeret sammen med din regnskabsenhed i Ibistic.
Danske GLN-numre kan bestilles hos GS1 Denmark: http://www.gs1.dk/hurtigt-i-gang/priser/
Så snart GLN-nummeret er registreret i NemHandel og kædet sammen med Ibistic, kan du sende et leverandørbrev ud, som informerer dine leverandører, om at du er registreret i NemHandel med dit GLN-nummer - og at de fra pågældende tidspunkt kan sende OIOUBL elektroniske fakturaer til dit GLN-nummer.
GLN / EAN - hvad er forskellen?
"EAN" er forkortelsen for European Article Number, og kan blive fundet ved stregkoderne på produkter. Det er et 13-cifret nummer (12+1 kontrolciffer) som er unikt. Dette nummersystem blev i sin tid brugt som lokationsnummersystem i Europa. Det er sidenhen blevet udvidet til hele verden, og den mest korrekte terminologi er nu GLN (Global Location Number). GLN bruges ofte til at registrere lokationsnummer på firmaer og organisationer, og bruges derefter som adressenummer i den danske nationale infrastruktur for elektroniske forretningsdokumenter kaldet ”NemHandel”. GLN-numre i Danmark ser nogenlunde sådan her ud: 5798001234567.
OIOUBL
OIOUBL er elektroniske XML forretningsdokumenter, der er specifikke for Danmark. OIOUBL er en implementering af e-handelsformatet UBL 2.0, og en videreudvikling af OIOXML-formatet. ”OIO” står for ”Offentlig Information Online”, og ”UBL” for ”Universal Business Language”.
Elektroniske fakturaer i Danmark er for det meste i OIOUBL-format. Du kan finde mere information om formatet her og her.
UTS (UtilityStatements)
UtilityStatements (OIOUBL ForsyningsSpecifikationer) er tilknyttede filer til OIOUBL, i form af filvedhæftninger til det originale OIOUBL-dokument. Dette er typisk specifikationer (elektricitetsforbrug, specifikation af telefonregning etc.) eller originale PDF-faktura dokumenter. Du kan finde mere information om UTS-formatet her.
Hvad er forskellen mellem en scannet og en elektronisk faktura?
Når en elektronisk faktura ankommer i Ibistic (typisk som en OIOUBL XML fil), vises den via vores ”Stylesheet” som et interaktivt ”fakturabillede, som indeholder varelinjebeskrivelser, beløb/valuta, information om leverandør, faktura- og forfaldsdato etc. og EAN/GLN nummer. Fakturaen vil indeholde de samme informationer som en scannet faktura, men adskiller sig visuelt, da det er en rent elektronisk visning i stedet for et scannet billede.
Her er et eksempel på en visning af OIOUBL ”stylesheet” med interaktivt ekspanderende information i fakturabilledet:
Kommentarer